Hvad er paradentose?

Paradentose er en tandsygdom og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle.

Betændelsestilstanden medfører at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes og tændernes støttevæv derved forsvinder. En fremskreden paradentose medfører at tanden/tænderne løsnes og tillige kan flytte sig i tandrækken.


Hvordan opstår paradentose?

Paradentose opstår ved at bakterier over en længere periode får lov at ansamle sig langs tandkødsranden, hvor de giver anledning til en betændelsestilstand. Denne betændelsestilstand karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse. Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet kan den udvikle sig til paradentose.
Paradentose kan inddeles i aggressiv paradentose (udvidet paradentose) og kronisk paradentose (almindelig paradentose).


Hvem kan få paradentose?

Nyere undersøgelser fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus indikerer at ca. 12 % af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til en paradentose.
Årsagen bag at kun en lille andel af befolkningen er disponeret for at udvikle paradentose ligger antagelig i, at immunforsvaret reagerer alt for kraftigt på en simpel tandkødsbetændelse hos denne del af befolkningen.
 

Har jeg paradentose?

De fleste mennesker opdager slet ikke at de har paradentose før sygdommen når over i de sene stadier, hvor tænderne begynder at løsne sig og kan flytte sig i tandrækken. Derfor er det vigtigt, at man kommer til de halvårlige tandundersøgelser, hvor tandlægen rutinemæssigt også kigger efter paradentose.
Derudover skal man være opmærksom på følgende tidlige symptomer på tandkødsbetændelse/paradentose:
 
• Røde tandkødsrande. Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
• Tandkødet er hævet.
• Tandkødet bløder ved tandbørstning.
• Dårlig ånde.
• Ømhed og murren fra tandkødet.
• Tænderne er løse eller begynder at vandre.


Hvilken indflydelse har rygning på paradentose?

Utallige undersøgelser har efterhånden dokumenteret sammenhængen mellem rygning og udviklingen af paradentose. Således er det påvist:
 
• at rygere oftere udvikler paradentose.
• at rygere udvikler en alvorligere grad af paradentose.
• at effekten af paradentosebehandling er mindre hos rygere end hos ikke-rygere (hovedsalig pga. dårligere heling).
 
Derfor er det vigtigt, at rygestop indgår som en vigtig overvejelse i forbindelse med enhver paradentosebehandling.


Hvordan kan man forebygge paradentose?

Da selv små ansamlinger af bakterier langs tandkødsranden kan give anledning til paradentose hos mennesker, der er disponeret for at udvikle paradentose, er det afgørende at disse ansamlinger fjernes to gange daglig.  Det er således vigtigt, at man foruden grundig tandbørstning med en blød tandbørste to gange daglig også anvender tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere (trekantet) en gang daglig.
Rygestop bør også indgå som en vigtig overvejelse, hvis man ønsker at forebygge paradentose.
Rutinemæssige kontrolundersøgelser samt tandrensninger hos din tandlæge er en vigtig del i forebyggelsen af paradentose.
 

Behandling af paradentose:

Behandlingen af paradentose omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. På baggrund af de informationer man nu har indhentet foretages selve paradentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og tandrodsrensninger. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af paradentosen. Behandlingenerne skal derfor foretages regulært og man skal beregne flere besøg hos tandlægen til at starte med.  Når sygdommen er under kontrol skal man blot overholde de halvårlige besøg hos tandlægen.
 

Hvad sker der hvis man undlader at blive behandlet?

Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med at ens tænder bliver løse og falder ud en efter en.


Kan man få sunde tænder igen, hvis man først har fået konstateret paradentose?

Har man først fået paradentose, kan man ikke blive helbredt i traditionel forstand. Hvis man selv dagligt holder tænderne helt rene kan man i samarbejde med tandlægen sørge for at sygdommen ikke udvikler sig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens behandling kun et indgreb, der bevirker at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.


Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent.



Text : [Artikkel_bund]

AvMinTand - tandlæge i Danmark og udlandet
(c) Copyright 2004 AvMinTand






Tandlæger i Tenerife - Tandlæger i Spanien - Tandlæger i Polen - Tandlæger i Tyrkiet - Tandlæger i Danmark - Tandlæger i Frankrig - Tandlæger i Ungarn - Tandlæger i Tyskland - Tandlæger i Thailand - Tandlæger i Tjekkiet - Tandlæger i Sverige - Tandlæger i England





Find en tandlæge i

Få nyhedsbrevet

Patient til patient

Patienter fortæller
Anbefalinger
Spørgsmål / svar
Debat
Forum

Andre tilbud

Briller i Polen
Briller i Ungarn
Briller i Tyskland

Nyttigt

Lån til tandbehandling i udlandet
Spørgsmål
Eng/dk ordbog
Sygesikringen
Til nye tandlæger
Behandlinger
Tandlægepriser

Om AvMinTand

Hvem er vi?
Om AvMinTand
Sådan gør du!
Krav til klinikker
Kontakt os

Nyheder

Arkiv
Avmintand på norsk
Bliv fan af AvMinTand
Bus til Polen
Dansk lavprisklinik
Tolk i Polen
Én ny tand på én dag
Fly til Tyrkiet
Historisk lave priser i Polen, Ungarn og Sverige
Kåret som Danmarks billigste
Mini implantater med gratis protese
Narkose i Ungarn
Sommer i Marmaris M/K krone: 1500 kr
Jim Lyngvild får tænder som Soulshock
Sommertelefontider
 
 
AvMinTand forside > Nyttigt > Behandlinger >  

Hvad er paradentose?

Anbefal AvMinTand Send siden til en ven Udskriv
Søg