Alt om kroner på tænder - AvMinTand

Krone – en hat formet som tanden

En krone er en erstatning af den naturlige tandkrone og kan beskrives som en hat, der sættes ned over den eksisterende tand eller som sættes fast på et implantat. Kronen dækker kun den del af tanden, der er synlig, dvs. over tandkødet.

Her ses en krone, der skal sættes på et implantat.

Materialer

Kroner laves af mange forskellige materialer og i alle nuancer af tandfarver. Hvilket materiale der er bedst, kommer helt an på hvilken tand der er tale om. Desuden er det meget forskelligt hvilke materialer de forskellige tandlæger foretrækker. En tandlæge vil fremhæve det ene frem for det andet, og en anden tandlæge vil fremhæve det andet frem for det første.

Kroner i udlandet

Der kan være mange penge at spare ved at få lavet kroner i udlandet. Desuden har de fleste af tandlægerne på AvMinTand specialiseret sig i at indsætte implantater med tilhørende kroner, broer eller proteser.

På tandlægernes profiler kan du se, hvilke behandlinger du kan få på de forskellige klinikker.

Hvilket materiale skal jeg vælge?

Metal kroner

Tidligere var det meget almindeligt at fremstille kroner af rent metal. Det er den stærkeste variant af broer, og bliver derfor brugt bagerst i munden, hvor der kræves en stærk tyggeflade. Men det er ikke alle, der bryder sig om at have tænder af metal i munden.

Metal/keramik kroner

Kroner, der består af kerner af metal med tandlignende keramik ovenpå, kan bruges overalt i munden. Metallet i kernerne kan bestå af titan, guld eller en chrom/cobolt legering. Dette bruges for at gøre kronen stærkere, mens keramiklaget gør, at kronen får et naturligt udseende.

Zirconium kroner

Zirconium er et nyt keramisk materiale. Det er næsten lige så stærkt som metallerne, men risikoen for allergi er mindre. Zirconium bruges i kernen af tanden med et lag porcelæn udenpå for at få det mest naturlige udseende. Disse materialer bliver solgt under navne som Procera AllCeram, Denzir, Empress og Vita-InCeram.

Er rodbehandling nødvendig?

Når tandlægen sliber tanden, kan han komme til at ramme en del af det bløde væv (pulpa, ofte kaldet nerven) inde i tanden. Der kan være nogle små tynde forlængelser af nerver, som ikke kan ses på røntgen. Desuden varierer længden af pulpa fra person til person. I de tilfælde, hvor tandlægen vurderer at en rodbehandling vil blive nødvendig, foretages en sådan. Dog vil behovet for en rodbehandling først vise sig senere i 5-10% af tilfældene. Det er således ikke nødvendigvis en fejl fra tandlægens side.

Hvorfor laver tandlægen så ikke altid en rodbehandling?

Hvis tandlægen rodbehandlede alle tænder inden kronen bliver sat på, ville man undgå at der kom betændelse. Men i langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt, og det er bedst at undgå at rodbehandle en tand da den efterfølgende ikke er så stærk som en ”levende” tand. 

Må det isne i tænderne efter  behandling?

En tand kan blive mere temperatur følsom efter kronen er sat på. Det er specielt i kanten af kronen ned mod tandkødet, hvor kulde og varme kan føles som isninger i tanden. Dette kan være meget generende, men kan mindskes med visse tandpastaer.

Pleje af kroner

Ligesom naturlige tænder kræver kroner daglig pleje for at holde længst muligt. Holdbarheden er dog også afhængig af hvordan tanden bliver brugt, men generelt kan man forvente at ens krone holder i 10-15 år. Ofte er det caries i tanden, som kronen sidder på, der giver problemer. Derfor er det vigtigt at bruge tandbørste og tandtråd dagligt.

Alternativ til krone

Kroner bliver af og til valgt som en mere holdbar løsning frem for en stor fyldning. Ved omfangsrige fyldninger er der risiko for at dele af den naturlige tand knækker af. Desuden kan store fyldninger irritere nerven, så denne dør. I så tilfælde er en rodbehandling af tanden nødvendig for at undgå betændelse. Læs mere om rodbehandlinger her.

Et andet alternativ kan være at få den dårlige tand trukket ud. Dette er dog sjældent den bedste løsning, idet nabo tænderne vil rykke sig ind mod den tomme plads. Derved kan biddet blive skævt.

Stifttand

Ordet ’stifttand’ er faktisk lidt misvisende – og mange bruger ordet uden helt at vide, hvad det er. En stift er en lille stav, typisk af metal eller kulfiber, der placeres i en rodbehandlet tand og hjælper med at holde en krone på plads oven på den naturlige rod. Tandlægen vil anbefale en stift, når roden sidder godt fast i knoglen, og hvor der ikke er nok tand tilbage over tandkødet til at sætte en krone fast på.

Fordele ved en stift

  • Muliggør en kronebehandling på den naturlige rod der skal ikke bores ned i kæben, som et implantat.

Stifter i udlandet

I modsætning til implantater kræver indsættelse af stift ikke en kæbekirurg eller ekspert i implantologi. Derfor vil alle tandlægerne på AvMinTand kunne lave en stift med krone. På tandlægernes profiler kan man se, hvilke behandlinger de enkelte tandlæger udfører. 

Behandlingen

Det vil typisk være en rodbehandlet tand, der skal have en stift på for at holde en krone på plads. Stiften kan både sættes i en tand, der lige er blevet rodbehandlet, og i tidligere behandlede tænder.

  1. Stiften sættes i

    For at fastgøre stiften, skal tandlægen først fjerne det materiale, der har fyldt roden op efter rodbehandlingen. Derefter vil roden blive fyldt op med ny cement, som skal holde stiften på plads i tanden. Tandlægen vil forme en kerne af cement omkring toppen af stiften. Denne kerne skal danne grundlag for kronen.

  2. Kronen fastgøres

    Stiften er nu helt omgivet af cement, og tandlægen kan tage et aftryk af kernen og nabotænderne.  Aftrykket bliver sendt til en tandtekniker som ud fra modellen vil forme en krone. Herefter er behandling og pleje akkurat som beskrevet under kronebehandlingen.

Alternativer til en stift

Hvis tandlægen vurderer at tandroden ikke vil sidde ordentligt fast i kæben, vil han anbefale, at roden trækkes ud og erstattes med et implantat, når kæbeknoglen er helet.

AvMinTand - tandlæger i udlandet og Danmark © Copyright, AvMinTand