Hvis patienten ønsker det, bedøver tandlægen den pågældende tand og området omkring den. Derefter skal den angrebne del af tanden bores væk. Når den angrebne del af tanden er væk, kan hullet ikke vokse yderligere.

 

Når hullet er boret ud, er det tid til at fylde det op igen, så madrester og bakterier ikke kan gemme sig i det. Afhængigt af hvilken tand der er tale om, kan tandlægen anbefale forskellige materialer til fyldningen. Disse vil blive gennemgået længere nede.

 

For at få materialet til at hærde, bruger tandlægen UV-lys, der trænger ind igennem materialet og hærder det . Herefter kan tandlægen slibe fyldningen til, så den passer sammen med tænderne omkring.

 

Selve fyldningen gør ikke ondt at få lagt i hullet. Og der er heller ingen smerter efter behandlingen. 
Men når tandlægen borer hullet ud, vil han muligvis komme til at røre ved nogle af de nerveender, der stikker ud i tanden. Under boringen skylles tanden med koldt vand, hvilket også irriterer de følsomme nerver. Jo større hullet er, des tættere kommer man på selve pulpa, hvor nerverne går ud fra, og des flere nerveender vil man kunne komme til at berøre.

 

Som tidligere nævnt findes der forskellige fyldningsmaterialer, der hver især har fordele og ulemper.

Amalgam – ”sølv”

Amalgam har været brugt i mange år og er en blanding mellem sølv og andre metaller, heriblandt kviksølv. Metallet har en høj slidstyrke og er primært blevet brugt i de inderste kindtænder, hvor belastningen er størst, når vi tygger. I de senere år er man dog gået mere og mere væk fra amalgam, da plastmaterialerne er ved at være lige så stærke, og ser pænere ud. Desuden er amalgam miljøskadeligt og kan give en forøget risiko for allergi hos enkelte personer.

Plastfyldninger

Plastmaterialer er efterhånden så stærke, at de kan bruges overalt i munden. Fordelen ved plast frem for amalgam er, at man kan farve plastmaterialet i en farve, der passer til det resterende tandsæt, så fyldningen nærmest er usynlig. Dog kan også plast give allergiske reaktioner hos enkelte patienter.

 

Metal inlays – guld og titan

Et alternativ til amalgam og plast fyldninger er at få inlays fremstillet af guld eller titan. Hvis fyldningen er meget stor kan amalgam og plast ikke beskytte tanden ordentligt.  Specielt guld er effektivt ved de inderste kindtænder, da materialet er blødt at tygge i. Dog er guld inlays en del dyrere, da selve fyldningen skal støbes hos en tandtekniker, hvorimod tandlægen selv kan lave fyldninger af plast direkte ned i hullet.

 

Porcelæn inlays

Inlays af porcelæn fremstilles på samme måde som fyldninger af guld – hos en tandtekniker. Porcelæn har den fordel frem for metal, at det ligner det naturlige tandmateriale utrolig godt. Dog er porcelæn ikke nær så stærkt som metallerne. Derfor bruges det oftest i de forreste tænder, hvor synligheden er højere og tyggebelastningen lavere.

Tænder med fyldninger skal rengøres som de andre tænder. Plastfyldninger vil med tiden ændre farve og metalfyldninger bliver mørkere.

Særligt store fyldninger kan ødelægge tanden, så her kunne et alternativ være at få en krone på i stedet.