Tandlægen sikrer sig først, at nerven er død ved at sætte meget svag strøm til tanden. Kan man ikke mærke noget, er nerven død, og rodbehandlingen kan foretages uden bedøvelse. Er nerven ikke død, lokalbedøves området omkring tanden.

 

Hullet bores

Tandlægen borer et hul ind til tandens pulpa (nerve) for at få det betændte eller døde væv ud. På fortænderne bores dette hul på bagsiden af tanden, og ved rodbehandling af de bagerste tænder, bores hullet i tyggefladen.

 

Indmaden fjernes

Herefter fjernes det bløde væv i tandens indre med file i forskellige størrelser. Ind imellem skylles hulrummet for at få det løse materiale med ud. Roden kan have mange forgreninger, så denne proces kan godt tage lidt tid. Når alt væv er ude, bliver tanden desinficeret for at forhindre nye bakterieangreb. Hulrummet i tanden bliver så fyldt ud med pasta og gummimateriale og borehullet i tanden lukkes til.

 

Rodbehandling har ry for at være en smertefuld oplevelse. Reelt er det ikke værre end at få en fyldning. Smerten ved ikke at få foretaget en nødvendig rodbehandling er langt større. Er nerven død, kan behandlingen endda foretages uden bedøvelse.

 

Efter behandlingen

Efter behandlingen kan tanden føles en smule øm, men ellers kan man bruge tanden som før. Det er dog en god idé ikke at udsætte tanden for hård belastning. En rodbehandlet tand er lidt svagere end levende tænder, da cellefornyelsen stopper,  når vævet ikke længere er der.