| ||
| Efter afsluttet behandling i Budapest vil jeg gerne fortælle om min tandbehandling og give de varmeste anbefalinger til Tandlægen og Ulla fra AvMinTand. | ||
Det startede i 2007I oktober 2007 tog jeg med en veninde til Budapest og boede på pension Villa Aqua i Aquincum (hvilket er som at bo hos en ungarsk familie), hvor jeg boede hver gang, jeg var til behandling. Det er billigt og ikke langt fra Vitalcenter ude på den smukke ø midt i Donau.
Ankomst på KlinikkenDa jeg ankom, blev jeg undersøgt og fik en behandlingsplan, som jeg kunne kigge på, mens jeg blev tilbudt en kop kaffe. Jeg accepterede planen og fik renset tænder hos den dansktalende Anna Maria - aldrig har jeg fået renset tænder så fint! Derefter gik dr. Udvardy i gang med tandudtrækning (6 stk), og i løbet af ugen fik jeg en smileprotese. Den dygtige, behagelige tyske kirurg Arhold Ulrich (som jeg heldigvis kunne tale tysk med) indopererede et implantat, jeg fik taget panorama-røntgenbilleder (fik et med hjem), penicillin og smertestillende piller.
Nu var mine tandsmerter og paradentose væk!Siden har jeg været i Vitalcenter 4 gange! Jeg har fået 7 implantater ialt + kroner og broer samt 4 nye fortænder, således at jeg har fået en helt ny overmund, der er naturlig, regelmæssig og flot. Derudover 2 nye kindtænder i undermunden (implantater + kroner) - og jeg har det fint! Tilsyneladende er jeg kommet over mit paradentose-problem. Jeg skulle have indopereret kunstig knogle (bonecraft) og have et særligt implantat lavet i Sverige, og dr. Arhold og Dr. Udvardy har hele tiden sørget for, at der var god tid (ca. ½ år) til, at det hele kunne gro til. Ingen hastværk!
Alt dette for kun 83.000 kr.!Dertil har jeg fået et klækkeligt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. På Bornholm koster et implantat med krone ca. 20.000 kr., så jeg har virkelig sparet en masse penge! Dertil kommer selvfølgelig rejser + ophold, men 2 af de længere ophold på en uge har samtidig været ferie, hvor jeg og en veninde har set alle de dejlige seværdigheder i Budapest, været på udflugt uden for Budapest, sejlet på Donau. Når jeg har været alene dernede, har jeg besøgt museer, set på udgravninger ved Aquincum fra Romertiden, været på marked etc. - UDEN SMERTER!
Varm anbefaling til tandlægen og Ulla fra AvMinTandJeg kan varmt anbefale VITALCENTER PÅ MARGITSZIGET (Margrethe-øen) - og Budapest er et besøg værd! Ulla Paluch fra AvMinTand har også stået til rådighed, når jeg har haft behov for det, fx bestilling af tider hos tandlægen efter mit ønske.
Med venlig hilsen
Endnu en tilfreds patient fra Bornholm
| ||
|
|


