Her kan du læse om, hvordan du skal bære dig ad med at komme til tandlæge igennem AvMinTand.
TRIN 1: FIND EN TANDLÆGE
På AvMinTands hjemmeside finder du en oversigt over de lande, som vi formidler tandlægebehandling til.
1. Klik på det land, som du gerne vil behandles i. Der kommer nu en oversigt frem med de tandlægeklinikker, som vi formidler kontakt til i det pågældende land.
2. Klik på navnene på listen for at få mere at vide om hver enkelt tandlæge. Her kan du se billeder af tandlægen, læse anbefalinger og hvilke behandlinger, der tilbydes.
Hvis du vil til tandlæge i Sverige eller Tyskland:
TRIN 2: BOOK
Hvis du gerne vil til tandlæge i Sverige eller Tyskland er det ikke nødvendigt at tale med en af vores kontaktpersoner.
Når du har fundet en klinik, tager du i stedet direkte kontakt til klinikken, ved at klikke på linket:
"Klik her for at kontakte tandlæge". Der kommer nu en formular frem.
Udfyld formularen og send. Tandlægen får besked og vil kontakte dig enten pr. e-mail eller pr. telefon. Du booker tid direkte hos tandlægen, når du har fået kontakt. Læs her om håndtering af persondata.
TRIN 3: REJS
På grund af den korte afstand mellem Danmark og vores nabolande, Sverige og Tyskland, arrangerer vi ikke rejse til disse lande.
Hvis du vil til tandlæge i et de andre lande:
Når du har fundet en tandlæge, som du kunne tænke dig at høre nærmere om - eller booke tid hos- klikker du på: "Klik her for at kontakte Jane" / "Klik her for at kontakte Ulla". Der kommer nu en formular frem.
Udfyld formular for at få kontakt. Når den er sendt, får een af vores kontaktpersoner besked, og de vil ringe til dig snarest muligt. Læs her om håndtering af persondata.
TRIN 2: BOOK
Når du har udfyldt en kontaktformular på AvMinTands hjemmeside, vil een af AvMinTands kontaktpersoner kontakte dig så hurtigt som muligt. Kontaktpersonen kan hjælpe dig med: at bestille en tid hos tandlægen
- at finde ud af, hvor mange dage, du skal opholde dig i udlandet,
- at bestille hotel
- at finde og bestille en rejse
- at svare på spørgsmål vedr. behandling, rejse og ophold.
TRIN 3: REJS
Når du har booket en tid igennem vores kontaktperson, vil du modtage en bekræftelse fra AvMinTand. Hvis du har bestilt en rejse igennem os, får du også tilsendt bekræftelse og informationer om betaling fra rejseselskabet. Rejsen skal betales forud, men betalingen for behandlingen sker først hos tandlægen.
Du skal ikke betale penge til AvMinTand. Vær opmærksom på, at det ofte IKKE er muligt at betale med kreditkort hos tandlægeklinikkerne. |