| ||||||||
I gamle dage foregik det hos smeden og med en tang – det gør det heldigvis ikke mere!
En moderne tandudtrækning hos tandlægen kan være meget nem og hurtigt overstået, men den kan også være vanskelig. Det afhænger af, om tænderne sidder godt fast i kæben eller allerede er begyndt at løsne sig. De mere simple tandudtrækninger kan tandlægen selv klare, men vurderer han, at der kan blive problemer, vil han få en kæbekirurg til at foretage indgrebet.
Hvem kan have brug for en tandudtrækning?Der er flere forskellige grunde til, at det kan blive nødvendigt at fjerne en tand fra munden. Her er de mest almindelige grunde:
Der er for lidt plads til visdomstandenDette gælder oftest for visdomstænder, der sidder allerbagest i munden. Menneskets kæbe er med tiden blevet mindre, og derfor er der sjældent plads til visdomstænderne. Hos nogle skaber visdomstænderne problemer, når de bryder frem, hvor der ikke er plads til dem. Der er mange huller (karies) i tandenHvis tanden er slemt angrebet af caries, er det ikke altid muligt at redde den med fyldninger eller krone. Hvis også roden er angrebet, er der ikke meget at gøre, og en udtrækning vil være den bedste løsning for at undgå yderligere beskadigelse af tandkød, væv og knogle. Fremskreden parodontose har løsnet tænderne megetParodontose kan som regel stoppes, hvis det gøres i tide. Men er tanden først meget løs, skal den trækkes ud. Først når tanden er væk, vil man kunne få renset lommerne tilstrækkeligt til, at knoglen kan hele uden problemer, og en ny behandling kan sættes i gang – evt. med implantat og krone. Tanden er knækket og kan ikke reddesHvis man vælter på cyklen eller på anden måde udsættes for et uheld, hvor en tand beskadiges så meget, at den ikke kan reddes, kan det blive nødvendigt at fjerne hele tanden. Hvis beskadigelsen kun sker over tandkødet, vil man som regel kunne reparere tanden ved hjælp af krone eller stift med krone, men af og til er det nødvendigt at fjerne hele tanden. Fordele ved en tandudtrækningMåske kan det umiddelbart være svært at finde fordele ved at få en tand trukket ud, men der findes et par store plusser:
Tandudtrækning i udlandetDa tandudtrækning ofte er en forbehandling til implantater, kan de fleste af tandlægerne på AvMinTand trække tænder ud. Men det vil ofte være en fordel at få tænder trukket ud hjemme da kæben helst skal hele før man sætter implantater i. Prismæssigt er der ikke den store forskel på tandudtrækning i Danmark og andre lande.
| ||||||||
| ||||||||
| ||||||||
|


