Folk på bistand får tilbudt tandudtrækning og gebis | AvMinTand

Folk på bistand får tilbudt tandudtrækning og gebis

Under bistandsloven kan man kun få nødtørftig tandbehandling, som er i form af tandudtrækning og gebis. For det, som en nødtørftig og kortsigtet behandling koster i Danmark, kunne mange redde og beholde deres tænder ved at blive behandlet i udlandet.

Bedre behandling for samme penge i udlandet

I lande, hvor priserne er 40-80 % under det danske niveau, er det muligt at få en mere langsigtet og anvendelig behandling for de samme penge. En tydelig gevinst for den enkelte og dermed for samfundet. AvMinTand.dk bliver ofte kontaktet af mennesker, der vil bruge denne udvej. De bliver bremset af stive fortolkninger af reglerne.
 

Dårlige tænder er psykisk belastende

Grimme tænder eller gebis virker socialt hæmmende både ved jobsøgning og ikke mindst, når man skal finde en partner. Dem, der har gebis, går konstant og er bange for at tabe det. Vi hører ofte om mennesker, der skjuler deres mund bag en hånd, når de smiler og undgår at kysse deres partner, hvis de overhovedet har mod til at finde en.

Europaparlamentariker Karin Riis Jørgensen: ”Lad dem få den bedste behandling”

Europaparlamentarikeren Karin Riis Jørgensen foreslår kontanthjælps-modtagerne, skal have mulighed for at vælge en langsigtet behandling ved en udenlandsk tandlæge, så længe det ikke medfører yderligere omkostninger for staten.
 
På den måde får de mere livskvalitet for de samme penge.