Flensborg Implantat Center v/tandlæge Erland Freij, Bedømmelse af: Dansk tandlæge - implantater i Flensborg Tyskland | AvMinTand

Flensborg Implantat Center

Godkendt af Asger ved AvMinTand
Sprog:
Dansk Engelsk Tysk
Total:
  • Tryghed:
  • Kvalitet:
  • Service:
  • Pris:
  • Dansk tandlæge
  • Implantater og kroner
  • Egen parkering

Flensborg Implantat Center v/tandlæge Erland Freij 

Samlet bedømmelse
Tryghed
Hvor tryg følte du dig på klinikken?:
Kvalitet
Hvordan svarer resultatet af behandlingen, i forhold til det du blev informeret om inden påbegyndt behandling?:
Service
Hvordan opfattede du serviceniveauet på klinikken?:
Pris
Hvordan svarer prisen til det prisoverslag du har modtaget? (forbehold for behandlingsændring undervejs i behandlingsforløbet):
Kommentar:
Jeg er 62 år, og mine tænder i undermunden var efterhånden blevet så dårlige, at det ikke længere kunne svare sig at plombere dem. Min tandlæge i Silkeborg anbefalede mig at få en tandprotese eller implantater i hele undermunden. Da jeg ikke havde lyst til at få et ”gebis”, var implantater den eneste reelle mulighed. Min tandlæge vurderede prisen for implantater til langt over 100.000- kr. – nok op imod 150.000 kr. Jeg kom i kontakt med Flensborg Implantat Center v/tandlæge Erland Freij via AV MIN TAND, og det har jeg aldrig fortrudt, tværtimod. På Flensborg Implantat Center blev jeg modtaget af dansktalende flinke medarbejdere, og tandlæge Erland Freij, der er uddannet i Danmark og taler flydende dansk, var lige fra starten meget venlig, tillidsfuld, imødekommende og fantastisk god til at forklare, hvad der skulle ske m.v. Efter røntgenfotos og div. undersøgelser m.v. gav Erland Freij et skriftligt tilbud og forklarede, hvordan forløbet ville blive. Prisen var langt under (ca. halvdelen af), hvad det ville koste hos min egen tandlæge. Alle mine tænder i undermunden blev trukket ud, og jeg fik straks en midlertidig protese. Efter ca. 3 måneders forløb fik jeg smertefrit indopereret 5 implantater i undermunden, og ca. 3 måneder derefter, da implantaterne var groet fast i underkæben, blev den endelige bro påskruet implantaterne. Jeg kunne straks spise og tygge på helt normal vis, og tænderne sidder perfekt.. Efter ca. 5 måneders forløb var jeg til kontrol, og alt var heldigvis, som det skulle være. Herefter skal jeg til kontrol 1 gang om året de næste 5 år. Tandlæge Erland Freij er særdeles kompetent. Han har mange års erfaring, og han er meget omhyggelig med alt, hvad han foretager sig, ligesom han på en meget behagelig måde er god til at forklare alt, hvad han foretager sig m.v. Man føler, man er i trygge og gode hænder, og man mærker ingen travlhed eller stress. Jeg kan oplyse, at jeg grundet den gode stemning og omgangstone, der er i klinikken, faktisk har glædet mig hver gang, jeg skulle til tandlæge i Flensborg. Jeg har efterfølgende været ved næse- og halslæge, som roste mine flotte tænder. Han havde slet ikke opdaget, at jeg havde en bro i hele undermunden. Min tandlæge i Silkeborg er meget imponeret over det særdeles flotte arbejde, som hans kollega i Flensborg, Erland Freij, har udført, og han spørger meget interesseret til forløbet m.v. Jeg kan således på det varmeste anbefale alle, der har samme problem, som jeg har haft, at kontakte Flensborg Implantat Center v/tandlæge Erland Freij. Der er man virkelig i gode, venlige og kompetente hænder.
Bruger:
Dato:

AvMinTand - tandlæger i udlandet og Danmark © Copyright, AvMinTand