Ex-bokser til tandlægen | AvMinTand

Ex-bokser til tandlægen

Da Ex-bokser Mogens Larsen skulle til tandlæge Kasia i Stettin, besluttede han at slå to fluer med ét smæk og ligge vejen omkring optikeren. Da han kom hjem, skrev han om sine oplevelser til AvMinTand.

Fyldt 75 år.

Mogens skriver: ”Jeg er fyldt 75 år og nu hvor turen alligevel skulle gå til Polen, besluttede jeg, at tage til optiker.  Jeg blev hentet på hotellet på det aftalt tidspunkt. Men der er meget mere godt at sige om dette valg”.
 

Kørt til tandlægen.

Mogens fortsætter: ”allerede den første dag blev jeg hentet på hotellet, til trods for, at tandlægen ligger i gå afstand fra hotellet. Først fik jeg en grundig undersøgelse af mine tænder og så gik tandlægen i gang. Jeg skulle have en ny bro i undermunden, en plastfyldning på en kindtand, samtidig blev de to tænder der skulle holde broen rodbehandlet”.

Billigt sluppet

”Kort fortalt; forløb alt til fuld tilfredsstillelse. Som følge af min alder har jeg aflagt adskillelige besøg hos tandlæger i Danmark, men jeg har aldrig mødt mere professionel behandling. Behandlingen startede som sagt mandag morgen og var tilendebragt fredag middag, måske er der ikke noget at sige til, at det koster det tredobbelte i Danmark hvor behandlingen ville have taget flere uger”.
Mogens skriver i øvrigt: ”Alt dette fik jeg udført for kr. 12.000,00. Det skal lige tilføjes at, hvis jeg havde vekslet til Polsk valuta, havde jeg sluppet endnu billigere, det er klart de er nødt til, at beregne den kurs som de kan få i deres bank. Næste gang undersøger jeg om det er bedst at veksle over i Polsk valuta dernede før jeg tager af sted”.
 

Stor tilfredsstillelse

Om sproget skriver Mogens: ”det kan være problematisk hvis man, som jeg ikke behersker hverken Tysk eller Engelsk. Men hjælpen er meget nær idet andre patienter er behjælpelige med sproget.  Alt gik godt til min store tilfredsstillelse, jeg vil aldrig betænke mig på at tage turen en gang til, hvis omstændighederne kræver det”. Mogens fortæller endvidere, at han kunne have bestilt tolk igennem AvMinTand til kr. 200 per påbegyndt time.


To par glas i eget stel til kr. 900,00 

Skriver Mogens: ”Jeg fik udført en Læsebrille i eget stel og en afstandsbrille med bifokale glas (altså med synligt læsefelt) også i eget stel til kr. 900,00 (tilbud fra Thiele i Danmark kr. 2200,00). Det skal bemærkes, at der hos optikeren i Polen var tilknyttet øjenlæge som tog en grundig Synsprøve. Hele vejen igennem både hos tandlægen og optikeren fik jeg en fuldendt behandling som blev foretaget begge steder af nogle utroligt smukke piger." 

 

 

Fik kram

"Jeg kan ikke lade være med at fortælle, at i begge tilfælde sad jeg i stolen og ønskede, bare man havde været 50 år yngre.  Men så havde jeg måske ikke haft brug for hverken briller eller tænder. Ikke nok med at de så godt ud og de kunne deres kram, ja, apropos kram så fik jeg det begge steder da jeg gik, mere blev det ikke til.” Afslutter Mogens.