Sådan dræber du dårlig ånde | AvMinTand

Sådan dræber du dårlig ånde

Dårlig ånde er ligeså upopulær som stanken af prutter eller sved. Men de færreste tør tale om problemet. Sådan tester du om du er ramt, og sådan fjerner du problemet. Holder du vejret hver gang en bestemt kollega taler til dig, fordi vedkommende lugter af død og fordærv? Eller taler du væk fra andre, fordi du er bange for, at du selv har dårlig ånde?

Tabubelagt

Så er du ikke alene. Dårlig ånde er et tabu. Dårlig ånde er vanskeligt at tale om, mener Petricia Lenton, klinisk forsker ved University of Minnesotas tandlægeskole til nyhedsbureauet Reuters. Hun var en af medarrangør af en konference om emnet, som for nylig fandt sted Chicago. 200 forskere deltog.

Petricia Lenton mener, at der er behov for mere viden om dårlig ånde.

Inden for tandforskning er dårlig ånde blevet overset, fordi det ikke er en sygdom, som tager livet af folk. Men alligevel er det et stort problem for den enkelte. Alle har været plaget af dårlig ånde," siger hun.
Ifølge den norske tandlæge Alix Young er 25 procent af alle personer plaget af kronisk dårlig ånde. Og det er en plage, som rimelig let kan forebygges.

Rådene mod dårlig ånde er:

  • Drik ofte vand.
  • Spis regelmæssigt og spring ikke måltider over. Ved at spise regelmæssigt fremmer man  produktionen af spyt, som er med til at fjerne svovlgasser i munden.
  • Tyggegummi og pastiller stimulerer også spytproduktionen.
  • Spis sundt, for når man spiser usund mad, kan man få problemer med fordøjelsen. Dermed kan gas fra tarmene trænge over i blodet og frigøres i lungerne. Luften fra lungerne kan selvsagt lugtes fra munden.
  • Fedt kød, fed kost generelt, men også storforbrug af mælk og mælkeprodukter skaber et surt miljø i fordøjelsessystemet.
  • Sørg for god tandhygiejne. Børst både tænder, tandkød og tunge, og brug gerne en tungeskraber og tandtråd.
  • Brug en elektrisk tandbørste. Den er bedre end en almindelig tandbørste til at fjerne plak og  tandkødsproblemer.
  • Gå regelmæssigt til eftersyn hos tandlægen.
  • Vælg en tandpasta med fluor.
  • The har en evne til at fjerne dårlig ånde.
  • Mineralet zink er effektivt mod dårlig ånde og findes både i mundskyldevand, i tandpasta og i  tabletform.

Sådan tester du, om du har dårlig ånde:

Hvis ikke man kender en person, som man må ånde ind i ansigtet, er den bedste måde at teste om man har dårlig ånde at slikke på håndleddet. Lad det tørre i10 sekunder og lugt efter. Hvis det lugter dårligt, er der meget der tyder på, at det lugter på samme måde fra din mund.